Hvilke STEM-aktiviteter kan vi lave med sugerør?

Et enkelt sugerør kan være nøglen til en hel verden af eksperimenter, konstruktioner og opfindelser. Forestil dig et klasseværelse - eller dit eget køkkenbord - hvor børn bygger raketter, måler lufttryk og designer broer, alt sammen med materialer, der ellers ville ende i skraldespanden. Lyder det som ren magisk leg? Det er det også, men det er samtidig STEM-undervisning på højeste niveau.

Sugerør er billige, fleksible og findes næsten overalt. De kan klippes, bøjes, pustes igennem, fyldes med vand og sættes sammen i uendelige kombinationer. Når vi kombinerer dem med lidt tape, papir og nysgerrighed, åbner der sig et helt laboratorium af muligheder, hvor børn træner:

• Science: Udforskning af luft, vand og lyd
• Technology & Engineering: Konstruktioner, mekanik og raketfart
• Mathematics: Målinger, vinkler og dataindsamling

I denne artikel får du konkrete idéer til, hvordan sugerør kan forvandle enhver stund til en lærerig oplevelse fyldt med nysgerrighed, leg og læring. Fra det første “hvad tror du der sker, hvis…?” til den sidste high-five, når eksperimentet lykkes, guider vi dig gennem aktiviteter, der passer til både hjemmehygge og klasseundervisning.

Er du klar til at puste liv i STEM? Snup en håndfuld sugerør, og lad os komme i gang!

Materialer, sikkerhed og læringsmål: Derfor er sugerør perfekte til STEM

Har man en håndfuld sugerør, har man i virkeligheden et helt mini-laboratorium. De er billige, kan bøjes, klippes, tapes og formes, og de er sikre og lette for børn at håndtere. Derfor egner de sig perfekt til STEM-aktiviteter, hvor elevernes nysgerrighed kan få frit spil uden et stort materialebudget.

Basisudstyr - Klar til leg og læring

1. Sugerør i forskellige længder, tykkelser og materialer (gerne papir- eller metalsugerør for miljøets skyld)
2. Gennemsigtig tape eller malertape
3. Saks (spids- eller afrundet afhængigt af alder)
4. Karton eller genbrugspapir til vinger, vimpler og label-skilte
5. Modellervoks eller lufttørret ler til knudepunkter
6. Snor eller fiskeline
7. Papirclips, elastikker og små vægte (mønter, ærter i poser, metalbolde)
8. Målebånd/lineal og evt. vinkelmåler
9. Stopur eller mobil/tablet med timer-funktion

Sådan sætter du scenen

• I klasseværelset: Inddel bordene i stationer (science, engineering, design), og læg materialerne i små kasser eller bakker. Hav en genbrugskasse til afklippede rester.
• Derhjemme: Brug en bakke eller et gammelt kagefad til at holde sugerør og tape samlet. Dæk bordet med avispapir eller voksdug, så oprydningen går hurtigt.
• Visualisering: Hæng et stort ark op, hvor børnene kan notere hypoteser, måleresultater og ideer til forbedringer.

Aldersdifferentiering & sikkerhed

Stem-kompetencer i spil

• Science: Undersøge lufttryk, vandtryk og kemiske reaktioner.
• Teknologi: Anvende simple værktøjer og digitale målinger til at dokumentere forsøg.
• Engineering: Designe, bygge, teste og forbedre strukturer eller maskiner.
• Matematik: Måle længder, vinkler, tid og masse, lave tabeller og simple grafer.

Når børn arbejder med sugerør, bevæger de sig naturligt gennem hele den undersøgende proces: stille spørgsmål → planlægge → eksperimentere → måle → analysere → forbedre. Netop den cyklus gør sugerør til et lille, men effektivt springbræt ind i den store STEM-verden.

Science: Luft, vand og lyd med sugerør

Når børn leger med sugerør, bliver abstrakte naturfagsbegreber til konkrete oplevelser, de kan høre, se og mærke. Nedenfor finder du fem enkle eksperimenter, der tilsammen dækker luft- og vandtryk, opløsninger, kuldioxid og lyd/vibrationer. Til hvert forsøg foreslås en hypotese, hvad I skal observere, og en kort forklaring, så eleverne kan koble oplevelsen til teori og hverdagsfænomener.

1. Vand i sugerør - “fingertricket”

1. Materialer: Sugerør, glas med vand, køkkenrulle til spild.
2. Hypotese: Hvad holder vandet inde i sugerøret, når vi sætter en finger på toppen?
3. Sådan gør I: Dyp sugerøret i vand. Hold en finger tæt over den øverste åbning, løft sugerøret op og slip vandet ned i et tomt glas.
4. Observation: Vandet bliver “hængende”, indtil fingeren fjernes.
5. Forklaring: Fingeren forsegler sugerøret, så lufttrykket udefra er større end trykket oven på vandsøjlen. Det forhindrer vandet i at falde ud.
6. Hverdagskobling: Samme princip bruges i øjendråbeflasker og pipetter.

2. Mini-sifon mellem to kopper

1. Materialer: To kopper (én med vand, én tom), fleksibelt sugerør eller to sugerør forbundet med tape.
2. Hypotese: Kan vandet “løbe opad” igennem sugerøret?
3. Sådan gør I: Fyld den ene kop helt op og stil den på en bog, så den står højere end den tomme kop. Fyld sugerøret helt med vand, luk enderne med fingrene og placer det som en bro mellem kopperne. Slip begge ender samtidig.
4. Observation: Vandet løber fra den høje kop til den lave, til niveauet er udlignet.
5. Forklaring: Tyngdekraft og forskellen i væskesøjlehøjde skaber et tryk, der driver vandet - sifonprincippet.
6. Hverdagskobling: Sifoner bruges i kaffemaskiner og akvarier.

3. Hjemmelavet termometer

1. Materialer: Gennemsigtig plastflaske, varmt vand, frugtfarve, modellervoks, sugerør, markeringstusch.
2. Hypotese: Hvordan påvirker temperatur vandets rumfang?
3. Sådan gør I: Fyld flasken tre-fjerdedele med lunkent vand tilsat frugtfarve. Sæt sugerøret ned gennem modellervoksen i flaskehalsen, så det slutter tæt og stikker et par cm op. Marker vandstanden i sugerøret. Placer derefter flasken i varmt vand og senere i koldt.
4. Observation: Vandstanden i sugerøret stiger i varmt vand og falder i koldt.
5. Forklaring: Når vandet varmes op, udvider det sig og presses op i sugerøret. Ved afkøling trækker det sig sammen.
6. Hverdagskobling: Principperne ligner dem i væsketermometre og bilens kølevæske.

4. Rødkålsindikator & co2

1. Materialer: Rødkålssaft (pH-indikator), gennemsigtige glas, sugerør.
2. Hypotese: Ændrer vores udåndingsluft væskens pH?
3. Sådan gør I: Hæld rødkålssaft i et glas. Lad eleverne blæse bobler med sugerøret i 30 sekunder (sug ikke!).
4. Observation: Saften skifter farve fra lilla til rødlig.
5. Forklaring: Udåndingsluft indeholder CO₂, der danner kulsyre i vandet og sænker pH.
6. Hverdagskobling: Samme proces bobler brus i sodavand til den bliver flad.

5. Sugerørs-obo / fløjte

1. Materialer: Ét stift sugerør pr. elev, saks.
2. Hypotese: Hvordan påvirker længde og åbninger tonen?
3. Sådan gør I: Fladgør den ene ende og klip den til et V-formet “rørblad”. Blæs - nu lyder det som en obo. Klip derefter sugerøret kortere trinvis og/eller lav fingerhuller.
4. Observation: Kortere rør eller flere huller giver lysere toner.
5. Forklaring: Lydbølgerne passerer hurtigere gennem et kortere luftkammer, så frekvensen stiger.
6. Hverdagskobling: Principperne bruges i blæseinstrumenter som klarinetter og panfløjter.

Understøt elevernes naturvidenskabelige arbejdsmetode

• Start hvert forsøg med at lade børnene formulere deres egen hypotese.
• Brug stopur, målebånd og dataark til at kvantificere observationer (tid, farveintensitet, lydfrekvens via mobil-app).
• Afslut med fælles refleksion: Hvilke hverdagsfænomener eller teknologier bygger på det, vi har undersøgt?

Disse små eksperimenter kan gennemføres på under 15 minutter hver og kræver minimalt udstyr. Alligevel åbner de en verden af spørgsmål om tryk, temperatur, kemi og lyd - helt i børnehøjde.

Engineering og matematik: Byg, mål og optimer konstruktioner

Hvad sker der, når børn kombinerer noget så simpelt som sugerør og tape med et ingeniør-mindset? De opdager, at matematik ikke bare er tal på et papir, men nøglen til solide konstruktioner, der kan måles, sammenlignes og forbedres.

1. Start i 2d - Lær grundformerne at kende

1. Materialer: 5-10 sugerør pr. barn, tape eller små klumper modellervoks, saks, lineal.
2. Lad børnene bygge trekanter, firkanter og sekskanter på bordet eller et stykke karton.
3. Få dem til at måle længden af hver side og notere omkreds i en lille tabel:

   Figur	Sidelængde (cm)	Omkreds (cm)	Kommentar
   Trekant
   Firkant
   Sekskant

4. Diskutér, hvorfor trekanter er mere stabile end firkanter (introducer begrebet triangulering).

2. Op i 3d - Kuber, pyramider og kupler

1. Kuber: Brug seks lige lange sugerør til en kvadratisk grundflade, og byg videre i højden. Sæt tværstænger (diagonaler) ind, og se konstruktionen stivne.
2. Firkantede pyramider: Byg en kvadratisk base og saml fire hjørnepinde i et top-knudepunkt. Mål højde og grundfladeareal, og beregn et overslag på volumen.
3. Kupler: Klip sugerør i tre længder (f.eks. 8, 10 og 12 cm) og saml dem efter et simpelt geodætisk mønster (5- og 6-kantede paneler). Her mærker børnene, at kurvede overflader kan bygges af lige linjer.

3. Bro-challenge - Længst spændvidde, højst bæreevne

• Giv hvert team 30 sugerør, tape og 20 minutter til at bygge en bro mellem to borde eller kasser med 25 cm afstand.
• Mål:
  1. Spændvidde - hvor langt rækker broen uden støtte?
  2. Bæreevne - hvor mange mønter eller små vægte kan den bære midt på?
• Introducér begreber som tyngdepunkt og momenter. Lad børnene placere vægten forskellige steder og notere, hvornår broen kollapser.

4. Mål, registrér og optimer

1. Lad hvert hold føre et simpelt dataark:

   Iteration	Ændring i design	Højde/længde (cm)	Bæreevne (g)	Kommentar
   1
   2

2. Efter hver test diskuterer gruppen: Hvilket element var svagest? Hvilke vinkler ændrede sig?
3. Gennemfør iterative forbedringer: Tilføj diagonaler, forkort overflødige længder, skift tyngdepunktet.
4. Afslut med at visualisere resultaterne - f.eks. i et simpelt søjlediagram, hvor X-aksen er iterationer og Y-aksen er bæreevne.

5. Matematikken bag

• Vinkelmål: Brug vinkelmåler til at kontrollere, om samlingerne er 60°, 90° eller 120°. Små afvigelser giver store effekter.
• Omkreds & overflade: Et krydsord (hvor mange sugerør?) indsætter algebraen i øjenhøjde.
• Volumen: Fyld kuben med små terninger af papir for at konkretisere rumfang.
• Statistik: Sammenlign gennemsnitlig bæreevne mellem holdene og tal om middelværdi vs. maksimum.

Til sidst kan I lave en mini-udstilling, hvor hvert barns eller holds konstruktion står med et lille faktaark: materialeforbrug, højde, vægtkapacitet og den største læring de tog med sig. Det giver stolthed, inspirerer nye ideer - og viser, at matematik og engineering faktisk er legekammerater.

Teknologi og design: Pustedrevne raketter og køretøjer

Her folder vi teknologiforståelsen ud ved at bruge sugerør som affyringsramper og aksler. Børnene får lov til at designe, teste og forbedre deres egne raketter og køretøjer - præcis som rigtige ingeniører.

Papirraket på sugerør - Undersøg rækkevidde og aerodynamik

1. Byg: Rul et lille stykke papir stramt om ydersiden af et tykt sugerør (det bliver rakettens “hylster”). Tape langs kanten, så der ikke er luftlækage, og klem den ene ende flad og luk den med tape. Tilføj finner af karton i forskellige størrelser og former.
2. Hypotese: Hvad tror I sker med rækkevidden, når I ændrer
   - finne-størrelse eller -antal?
   - rakettens mas­se (læg evt. en papirclips indeni)?
   - affyringsvinklen (0-90°)?
3. Test: Sæt raketten på et nyt sugerør (det indre “affyringsrør”) - pust og mål den tilbagelagte distance med et målebånd. Brug et stopur, hvis I også vil måle flyvetid.
4. Data: Notér resultatet i et simpelt skema (se eksempel) og gentag tre gange for hver variabel for at sikre fair test.

Snor-raket med ballon - Fart på én dimension

1. Opsætning: Træk en snor gennem et sugerør og spænd snoren vandret mellem to stole. Pust en ballon op (uden at binde knude), tape ballonen fast på sugerøret med “mundstykket” pegende bagud.
2. Nedtælling: Slip ballonen og mål tiden, til den rammer endestationen. Gentag på snore i forskellige længder eller hældninger.
3. Variabler: Ballonstørrelse, snorens tykkelse/ruhed, vinklen på snoren.

Ballonbil - Køretøj der udnytter reaktionskraft

1. Materialer: Et sugerør som udstødningsrør, en ballon, let pap til chassis, grillpinde som aksler og låg/legoklodser som hjul.
2. Byg & test: Fastgør ballonen til sugerøret med tape eller elastik. Pust ballonen op gennem sugerøret, klem enden, stil bilen på gulvet og slip.
3. Undersøg: Hvor langt og hurtigt kører bilen på glat gulv vs. tæppe? Hvad sker der, hvis I øger massen (f.eks. med mønter) eller ændrer hjulenes diameter?

Udvidelser og dokumentation

• Design en testbane med start-/mållinje, hældninger eller forhindringer.
• Lad børnene tage fotos eller korte videoer og skrive tre sætninger: idé → test → resultat.
• Brug gratis stopurs- og måle-apps på tablets for at koble analogt og digitalt udstyr.
• Introducér begreber som friktion, stabilitet, reaktionskraft og lad eleverne forklare dem med egne ord eller små tegninger.

Aldersdifferentiering: Yngre børn kan fokusere på selve byg- og legefasen, mens ældre elever laver systematiske målinger, graftegning og beregner gennemsnitsfart (distance ÷ tid).

Tidsestimat: 20-30 min. per aktivitet. Ryd gerne gulvplads, mærk “affyringsområder” og husk sikkerhedsreglen: pegn aldrig raketten mod ansigter.