Sådan søger du tabt arbejdsfortjeneste ved barnets sygdom

Dit barns helbred kommer altid først - men hvad gør du, når omsorgen kolliderer med arbejdstiden? For mange forældre til børn med betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom bliver kalenderen hurtigt fyldt med lægebesøg, indlæggelser og praktiske gøremål, som ikke lader sig passe ind i et almindeligt 8-til-16-job. Resultatet? En frustrerende følelse af at skulle vælge mellem sit barns behov og lønnen, der betaler regningerne.

Heldigvis findes der en løsning: tabt arbejdsfortjeneste - en ordning efter Serviceloven §42, der giver dig økonomisk kompensation, når du må skrue ned for arbejdet for at være dér, hvor dit barn har allermest brug for dig. Desværre drukner ordningen ofte i paragraffer, blanketter og kommunale buzzwords. Derfor har vi samlet alt det, du skal vide, i én praktisk guide.

I artiklen her får du:

• et klart overblik over hvem der kan få tabt arbejdsfortjeneste og hvornår
• indsigt i betingelser, beregning og skat, så du undgår ubehagelige overraskelser
• en trin-for-trin-vejledning til selve ansøgningen - fra dokumentation til afgørelse
• gode råd om rettigheder, klagemuligheder og det vigtige samspil med andre ydelser

Så bryg en kop kaffe, læn dig tilbage, og lad os sammen skabe ro i økonomien, så du kan bruge kræfterne på det, der virkelig betyder noget: dit barns trivsel.

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste – og hvornår giver det mening?

Tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse efter Serviceloven §42, som skal sikre, at du som forælder ikke bliver økonomisk ramt, hvis du helt eller delvist må forlade arbejdsmarkedet for at tage vare på et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig sygdom. Ordningen dækker det konkrete indtægtstab, du har, når du reducerer eller stopper din arbejdstid for at kunne passe, støtte og ledsage dit barn til behandling, genoptræning, møder mv.

Ydelsen kan bevilges midlertidigt (fx under en intensiv behandlingsperiode) eller løbende, hvis barnets behov er varigt. Du kan få fuld kompensation, hvis du helt må ophøre med at arbejde, eller delvis kompensation, hvis du kun går ned i tid - typisk beregnet i timer eller dage pr. uge.

Hvornår giver det mening at søge?

• Dit barn er under 18 år og skal have betydelig hjælp, overvågning eller hyppig ledsagelse til behandling.
• Behovet kan ikke dækkes tilstrækkeligt af institution, skole, aflastning, fleksible arbejdstider eller anden støtte.
• Din tilstedeværelse som forælder er afgørende for barnets trivsel, sikkerhed og/eller behandlingsforløb.
• Fraværet fra arbejde er længerevarende eller gentaget i et omfang, hvor lønnen ikke dækkes af almindelige ordninger (fx barns 1. og 2. sygedag).

Sådan adskiller ordningen sig fra andre ydelser

Typiske eksempler på, hvornår §42 er relevant

1. Intensiv behandlingsperiode: Dit barn indlægges hyppigt eller har ambulante behandlinger flere gange om ugen, hvor din tilstedeværelse er nødvendig.
2. Udviklingsforstyrrelser med behov for tæt støtte: Barnet kan ikke være i institution/skole på fuld tid og har brug for ledsagelse til specialpædagogiske tilbud.
3. Kronisk tilstand med uforudsigelige forværringer: For eksempel epilepsi eller diabetes med mange akutte udrykninger, hvor du er nødt til at være “stand by”.

Hvis dit fravær fra arbejde derfor overstiger, hvad de kortvarige ordninger kan dække, og I samtidig har udgifter til pasning, som ikke kan løses på anden måde, er tabt arbejdsfortjeneste ofte den rette løsning.

Betingelser: Hvem kan få tabt arbejdsfortjeneste?

Ordningen om tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven §42 er målrettet den forælder, der faktisk må trække sig helt eller delvist fra arbejdsmarkedet, fordi barnets situation kræver det. Kommunen foretager altid en individuel og helhedsorienteret vurdering, men nedenfor kan du se de nøglete betingelser, som næsten altid indgår.

1. Barnets alder

• Ydelsen kan som udgangspunkt først bevilliges, når barnet er født, og ophører senest den dag, barnet fylder 18 år.
• Er barnet over 18, skal der i stedet søges efter reglerne om tabt arbejdsfortjeneste til voksne efter §§95-96 (borgerstyret personlig assistance) eller andre støtteformer.

2. Sygdommens eller funktionsnedsættelsens karakter

• Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig sygdom.
• Det er ikke afgørende, om diagnosen er sjælden eller uhelbredelig; det afgørende er, om barnets behov adskiller sig markant fra, hvad der forventes hos jævnaldrende.
• Bevilling kan også gives ved alvorlige, men tidsbegrænsede sygdomsforløb (f.eks. langvarig kræftbehandling) - i så fald som midlertidig ordning.

3. Nødvendigheden af forælderens tilstedeværelse

Kommunen skal vurdere, om det er nødvendigt, at netop en forælder varetager pasningen. Vurderingen handler både om barnets pleje/behandlingsbehov og barnets tryghed:

1. Pasning og behandling: Skal barnet have medicin flere gange dagligt, overvåges om natten, til hyppige indlæggelser eller intensive øvelsesprogrammer?
2. Uforudsigelighed: Kommer der pludselige anfald eller øvrige episoder, der kræver akut, kvalificeret hjælp?
3. Pædagogisk/psykisk støtte: Har barnet brug for velkendt voksen for at kunne magte dagligdagen eller undervisning?

4. Kan behovet dækkes på anden vis?

Tabt arbejdsfortjeneste er en subsidiær ordning - det vil sige, at kommunen først skal vurdere, om andre løsninger kan dække pasningsbehovet, f.eks.:

Først hvis disse muligheder er prøvet (eller åbenlyst utilstrækkelige), kan tabt arbejdsfortjeneste bevilges.

5. Hel eller delvis kompensation

• Du kan få hel kompensation, hvis du må helt ud af arbejde.
• Du kan få delvis, hvis du reducerer din arbejdstid - fx fra 37 til 20 timer om ugen.
• Bevillingen måles ofte i antal timer pr. uge og kan justeres op eller ned, når barnets behov ændrer sig.

6. Midlertidig eller længerevarende bevilling

Kommunen kan give:

• Midlertidig bevilling - typisk 3-12 måneder ad gangen, ved usikker prognose eller behov for løbende afklaring.
• Løbende bevilling - hvis barnets funktionsevnenedsættelse skønnes varig og stabil; revurderes som minimum hver 12. måned.

7. Én forælder ad gangen

Ordningen gives som udgangspunkt til én forælder pr. periode. Det betyder ikke, at I ikke kan skiftes; men kommunen laver separate afgørelser, så man undgår dobbeltkompensation for samme timer.

Kort opsummering

Du opfylder som udgangspunkt betingelserne, hvis:

• Dit barn er under 18 og har varig/følgelig alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse.
• Barnet har et pasnings- og behandlingsbehov, som kun du - eller anden nær forælder - kan dække.
• Ingen andre ordninger (institution, aflastning, fleksjob mv.) kan tilgodese behovet tilstrækkeligt.
• Du mister indtægt som følge af det nedsatte arbejdstid - helt eller delvist.

Er du i tvivl, så tag tidligt kontakt til kommunens familie- eller handicapafdeling. En telefonisk forhåndsdrøftelse kan ofte afklare, om det er realistisk at søge tabt arbejdsfortjeneste, eller om andre støttemuligheder passer bedre.

Hvad kan du få dækket – beregning, udbetaling og skat

Størrelsen på tabt arbejdsfortjeneste fastsættes individuelt ud fra to hovedparametre:

1. Din dokumenterede indkomst - hvad du reelt ville have tjent, hvis du ikke havde været nødt til at passe dit barn.
2. Omfanget af pasningen - hvor mange timer eller dage du er helt eller delvist fraværende fra arbejdet.

Beregning - Sådan gør kommunen

Kommunen tager typisk udgangspunkt i dine seneste 3-6 lønsedler eller årsopgørelsen fra SKAT, hvis du har varierende indkomst. For selvstændige vil det ofte være regnskabstal eller B-skat-opgørelser.

På baggrund af materialet beregnes en timeløn, som multipliceres med det antal fraværstimer, der er nødvendige til pasning og behandling. Ydelsen kan gives som:

• Hel godtgørelse - hvis du helt må forlade arbejdet.
• Delvis godtgørelse - hvis du fx går ned i tid eller kun fraværer enkelte dage.

Eksempel

Din gennemsnitlige månedsløn (brutto) er 34.000 kr. Du har normalt 160 arbejdstimer. Timeløn = 34.000 / 160 = 212,50 kr.
Skal du være hjemme 40 timer om måneden, bliver din tabte arbejdsfortjeneste:
40 × 212,50 kr. = 8.500 kr. (brutto)

Udbetaling og skat

• Beløbet er skattepligtigt og indberettes automatisk til SKAT som personlig indkomst.
• Kommunen udbetaler som regel bagud hver måned - ofte samtidig med merudgiftsydelsen (§41), hvis du også modtager den.
• Der betales ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag, mens feriepenge og pensionsbidrag kun indgår, hvis kommunen beslutter det eller du har aftalt det specifikt.

Regulering og ændringer

Ydelsen skal afspejle det aktuelle pasningsbehov. Derfor skal du:

1. Orientere kommunen hurtigst muligt om ændringer i arbejdstid, lønniveau eller barnets behov.
2. Indsende nye lønsedler eller anden dokumentation ved væsentlige ændringer.
3. Forvente en årlig opfølgning, hvor kommunen genberegner ydelsen.

Ferie, barsel og samspil med andre indtægter

• Ferie: Holder du ferie, hvor du ikke passer barnet, stopper ydelsen for disse dage, da du ikke har et løntab. Planlæg derfor ferie i dialog med sagsbehandleren.
• Pension: Da der typisk ikke indbetales arbejdsgiverpension under tabt arbejdsfortjeneste, kan du overveje frivillige indbetalinger for at undgå hul i pensionsopsparingen.
• Andre ydelser: Modtager du fx sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksløntilskud, kan tabt arbejdsfortjeneste ikke udbetales samtidig for samme timer. Kommunen laver et fradrag eller afslår fordobling.
• Supplerende indtægt: Starter du i deltid eller hjemmearbejde, bliver din faktiske lønindkomst modregnet 1:1 i tabt arbejdsfortjeneste - husk at melde det.

Tip: Gem altid dine egne beregninger og kvitteringer. Så står du stærkt, hvis der opstår tvivl om timetal eller skatteforhold.

Dokumentation: Det skal du have klar

En gennemarbejdet ansøgning står og falder med den rigtige dokumentation. Kommunen skal kunne vurdere både barnets behov og dit indtægtstab, så sørg for at have følgende klar, inden du trykker “send” på ansøgningen:

Lægefaglige oplysninger om barnets situation

• Lægefaglig vurdering eller speciallægeerklæring
  Beskriver diagnose, funktionsevne og behov for særlig støtte/pasning.
• Udredningsrapporter, journaludskrifter og behandlingsplaner
  Giver kommunen et samlet billede af sygdommens omfang, den forventede varighed og planlagte behandlinger.
• Statusnotater fra hospital eller kommune
  F.eks. seneste kontrolnotat fra børneafdeling, ergoterapeutisk vurdering eller specialpædagogisk rapport.

Dokumentation af dit indtægtstab

• Arbejdsgivererklæring
  Skal angive din normale arbejdstid, løn, feriefridage og om du har mulighed for fleksible arbejdsvilkår.
• Lønsedler (typisk de seneste 3 - 6 måneder) eller årsopgørelse
  Bruger kommunen til at beregne den timeløn, der danner grundlag for ydelsen.
• Dokumentation for øvrige indtægter
  Er du selvstændig, vedlæg seneste regnskab eller B-skatteopgørelse. Har du honorarer eller freelance-indtægter, skal de også med.

Konkret pasningsplan

Kommunen skal kunne se hvorfor du må være hjemme, og hvor meget tid det drejer sig om.

1. Lav en ugeplan med:
   • behandlinger/terapi (dato, tid og varighed),
   • møder med skole, PPR, hospital m.m.,
   • hjemmepleje, medicinering eller overvågning, som kræver din tilstedeværelse.
2. Marker tydeligt de timer eller hele dage, hvor pasning ikke kan overlades til andre (fx institution, aflastning).
3. Beskriv alternative muligheder, du har afprøvet (fleksjob, familieaflastning, §41-merudgifter til hjælpere osv.) og hvorfor de ikke dækker behovet fuldt ud.

Samtykkeerklæringer

Kommunen må ikke indhente oplysninger uden dit samtykke. De fleste digitale ansøgningsskemaer indeholder et felt til:

• Samtykke til at kontakte sygehus, egen læge, institution og arbejdsgiver
• Databehandlingssamtykke i forhold til personfølsomme oplysninger om barn og familie

Praktisk tjekliste

Jo mere præcis og ajourført dokumentationen er, desto hurtigere kan kommunen træffe en afgørelse - og desto færre ekstraoplysninger bliver du bedt om senere.

Sådan søger du – trin for trin

Selvom hver kommune har sine egne procedurer, følger de fleste et nogenlunde ens forløb. Her får du en konkret drejebog, du kan læne dig op ad:

1. Find den rigtige indgang i kommunen
   Familie- eller handicapafdelingen behandler ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste.
   • Ring til kommunens hovednummer og bed om at blive stillet om, eller find afdelingens kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside.
   • Spørg efter sagsbehandler med ansvar for Servicelovens §42 - så starter du dialogen det rigtige sted.
2. Download/rekvirér ansøgningsskemaet
   De fleste kommuner bruger et digitalt skema på borger.dk.
   • Log ind med MitID og vælg “Tabt arbejdsfortjeneste - §42”.
   • Print skemaet, hvis du foretrækker at udfylde i hånden, og bed sagsbehandleren om at oprette en papirsag.
3. Indsaml og vedlæg dokumentation
   Tjeklisten fra forrige afsnit er guld værd. Minimum skal du som regel sende:
   • Aktuel lægeerklæring eller hospitalsstatus på barnets diagnose/behandling.
   • Arbejdsgivererklæring om timetal, løn, evt. barsels- eller orlovsaftaler.
   • Seneste 3-6 lønsedler (alternativt årsopgørelse/årsrapport, hvis selvstændig).
   Ved digital ansøgning kan du uploade dokumenterne som PDF eller billedfiler.
4. Beskriv pasningsbehovet detaljeret
   Jo mere konkret, jo bedre:
   • Angiv antal timer pr. uge, hvor du forventer at være fraværende fra arbejde.
   • Nævn faste behandlingsdage, kontrolbesøg og hjemmepleje (fx respirations- eller sondemadning).
   • Forklar hvorfor tilbud som SFO, aflastning eller fleksibel arbejdstid ikke dækker behovet.
5. Send ansøgningen - og gem kvitteringen
   Kvitteringen indeholder sagsnummer og dato. Print eller gem PDF’en; den er vigtig, hvis der opstår tvivl om frister.
6. Sagsbehandlingen begynder
   Typiske trin:
   1. Indledende screening: Sagsbehandler tjekker, om alle bilag er modtaget. Mangelbrev udsendes, hvis noget mangler.
   2. Sundhedsfaglig vurdering: Kommunens lægekonsulent kan blive bedt om at vurdere diagnosen og behovet for hjemmepasning.
   3. Samtale eller hjemmebesøg: Formålet er at få indblik i familiens hverdag og barnets funktionsevne.
   4. Økonomisk beregning: Beregnes ud fra din dokumenterede indkomst og det godkendte timetal.
   5. Afgørelse: Du modtager en skriftlig afgørelse med begrundelse, beregning og en opfølgningsplan (typisk 3, 6 eller 12 måneder).
7. Forventet tidsramme
   

   Trin	Typisk varighed*
   Modtagelse og screening	1-2 uger
   Indhentning af yderligere oplysninger	2-6 uger
   Sundhedsfaglig vurdering	1-4 uger
   Afgørelse og beregning	1-2 uger
   I alt	Ca. 6-12 uger

   *Kommuner er lovmæssigt forpligtet til at afslutte børnesager “hurtigst muligt”. Fristen på 3 måneders sagsbehandlingstid er retningsgivende, men kan overskrides ved komplekse forhold - så bed altid om en status, hvis der går mere end 8 uger.

8. Løbende dialog
   Kommunen skal holde dig orienteret om længerevarende skridt (fx lægekonsulentudtalelser). Bed altid om information via e-Boks, så alt kan dokumenteres.
9. Efter afgørelsen
   
   • Er ansøgningen godkendt, kommer den første udbetaling som regel bagudbetalt i den efterfølgende måned.
   • Du skal løbende melde ændringer - fx hvis barnets behov falder, eller du ændrer arbejdstid.
   • Får du afslag, har du 4 ugers klagefrist; læs mere under afsnittet “Rettigheder, klage og gode råd”.

Tip: Opret en digital mappe (fx på din computer eller i en sky‐tjeneste) til al korrespondance, bilag og egne noter. Det sparer tid, når kommunen beder om supplerende oplysninger eller ved de årlige opfølgninger.

Samspil med andre ordninger og arbejde

Når du modtager tabt arbejdsfortjeneste, er det afgørende at kende til de øvrige ordninger, som kan supplere - eller i nogle tilfælde udelukke - hinanden. Her får du et samlet overblik:

1. Overlap eller supplement? - De mest brugte ordninger

2. Sådan påvirker ordningen dit arbejdsliv

1. Selvstændig erhvervsdrivende
   Kommunen beregner ydelsen ud fra din seneste årsopgørelse, budget eller revisorerklæring. Husk at:
   • føre detaljeret timeregnskab over fravær vs. arbejdstid,
   • opdatere kommunen, hvis indtægtsgrundlaget ændrer sig markant (fx lavere/højere omsætning).
2. Deltids- og skifteholdsarbejde
   Ydelsen følger de konkrete arbejdstimer, du mister. Har du variable vagter, skal du dokumentere en gennemsnitsplan eller aftale en referenceperiode med kommunen.
3. Fleksjob
   Tabt arbejdsfortjeneste kan også bevilges her, men kommunen ser ekstra nøje på:
   • om dit arbejdsevneniveau i forvejen er nedsat, og
   • om fleksibel planlægning kunne dække pasningen.
   Ofte lander man på en delvis ydelse.

3. Konsekvenser for andre ydelser og tilskud

• Barselsdagpenge og feriedagpenge: Du kan ikke få begge dele for samme timer. Meld ændringer til Udbetaling Danmark.
• Kontanthjælp og ressourceforløbsydelse: Tabt arbejdsfortjeneste modregnes som indkomst.
• Boligstøtte, friplads & fradrag: Ydelsen er skattepligtig, og din husstandsindkomst stiger; det kan sænke boligsikring og tilskud til dagtilbud.
• Pension: Kommunen skal som udgangspunkt indbetale pension af ydelsen - tjek at det sker.

4. Gode råd til et gnidningsfrit samspil

1. Lav en koordinationskalender: Saml barnets behandlinger, møder og aflastningstimer ét sted, så både arbejdsgiver og kommune har overblik.
2. Kend grænserne: Spørg kommunen skriftligt, hvis du er i tvivl om en anden ydelse påvirker din bevilling - så har du et klart svar.
3. Udnyt rådgivernetværk: Patientforeninger, socialrådgivere og børnehospicer har ofte specialviden om kombinationen af ydelser.
4. Reager ved ændringer: Får barnet flere/nyere tilbud, eller vender du gradvist tilbage på arbejde, skal timetallet reguleres hurtigt for at undgå senere afregninger.

Med et godt overblik kan tabt arbejdsfortjeneste fungere som et fleksibelt økonomisk sikkerhedsnet - uden at skabe unødvendige konflikter med andre ordninger eller dit arbejdsliv.

Rettigheder, klage og gode råd

Når du søger eller allerede modtager tabt arbejdsfortjeneste, har du en række lovfæstede rettigheder, som skal sikre en fair og gennemsigtig sagsbehandling - og du har mulighed for at klage, hvis du er uenig i kommunens afgørelse.

1. Dine rettigheder under sagsbehandlingen

• Sagsbehandlingstid: Kommunen skal behandle din sag så hurtigt som muligt og give dig besked, hvis fristen forlænges.
• Skriftlig afgørelse: Alle afgørelser skal være skriftlige, begrundede og henvise til de relevante bestemmelser i Serviceloven.
• Partshøring: Hvis kommunen får nye væsentlige oplysninger, der kan have betydning for sagen, har du krav på at blive hørt, før den træffer afgørelse.
• Aktindsigt: Du kan til enhver tid anmode om indsigt i alle dokumenter i din sag - det gælder både breve, interne notater og lægefaglige vurderinger.
• Bistand: Du må selv vælge en bisidder eller partsrepræsentant (familie, ven, rådgiver), som kan deltage i møder eller korrespondance.

2. Sådan klager du - Trin for trin

1. Klagefrist: Du har 4 uger fra den dag, du modtager afgørelsen, til at sende din klage til kommunen.
2. Kommunens genvurdering: Kommunen skal inden for 4 uger genvurdere sagen, når den modtager din klage. Du kan blive bedt om supplerende oplysninger.
3. Sendes til Ankestyrelsen: Fastholder kommunen afgørelsen - helt eller delvist - videresendes klagen automatisk til Ankestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. Du får besked om videre forløb.
4. Skriftligt svar: Både genvurderingen og Ankestyrelsens afgørelse kommer skriftligt. Kommunen skal efterleve Ankestyrelsens afgørelse.
5. Domstolsprøvelse: Ønsker du derefter at gå videre, skal sagen anlægges ved domstolene - det kræver typisk juridisk bistand.

3. Praktiske tips til en stærk sag

• Før tidsregistrering: Notér alle timer/dage, hvor du passer eller ledsager dit barn til behandling, møder og træning.
• Søg i god tid: Indsend ansøgningen så snart et længerevarende pasningsbehov opstår - bevillinger gives som udgangspunkt ikke med tilbagevirkende kraft.
• Hold dokumentationen opdateret: Nye lægeudredninger, behandlingsplaner eller skoleudtalelser kan styrke din sag - send dem løbende til kommunen.
• Anmeld ændringer hurtigt: Flytter I, ændrer din arbejdstid, eller får barnet ændret behandlingsforløb, skal du informere kommunen straks - ellers risikerer du tilbagebetalingskrav.
• Brug netværk og foreninger: Kontakt fx Børneliv, Nevroforeningen eller andre patient-/handicapforeninger for sparring, skabeloner og erfaringsudveksling.

4. Tjekliste til løbende opfølgning med kommunen

Husk: Jo bedre du dokumenterer barnets behov og dit pasningsomfang, desto lettere har kommunen - og eventuelt Ankestyrelsen - ved at træffe en korrekt afgørelse, der sikrer dig den kompensation, du har ret til.