“Mor, se - jeg er på skolens Instagram!” Det kilder i stoltheden, når vores børns små og store øjeblikke lander på skærmen. Men i samme sekund melder spørgsmålene sig: Er det egentlig i orden? Hvem kan se med? Og hvad betyder det samtykkeskema, der netop dumpede ind i Aula?
I en hverdag, hvor klassekameraet er blevet lige så naturligt som penalhuset, balancerer vi forældre mellem ønsket om at dele minder og behovet for at beskytte vores børns privatliv. GDPR, portrætbilleder, situationsbilleder, databehandlere - ord og regler flyver rundt som papirlapper i skolens vindfang, og det kan være svært at få styr på, hvad der kræver et kryds i ja-boksen, og hvad skolen faktisk må uden dit samtykke.
Denne artikel guider dig sikkert gennem junglen af regler, begreber og praktiske scenarier, så du kan træffe et oplyst valg, når skolen spørger: ”Må vi dele dit barns billede?” Vi zoomer ind på de vigtigste forskelle mellem intern og offentlig deling, gennemgår konkrete eksempler fra hverdagen og giver dig en tjekliste til samtalen med læreren - plus råd til, hvad du gør, hvis du fortryder.
Sæt dig godt til rette - på få minutter bliver du klædt på til at sige både ja og nej med ro i maven.
Hvad betyder samtykke til skolefotos? Reglerne i kort form
Når skolen tager eller indsamler billeder af eleverne, behandler den personoplysninger. Selv et helt almindeligt situationsbillede er en oplysning, der kan identificere et barn, og dermed er EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov i spil.
Hvem har ansvaret?
- Skolen er dataansvarlig – det er skolens ledelse, der beslutter, hvorfor og hvordan billederne må bruges.
- Skolen skal sikre, at børn har et særligt beskyttelsesniveau, fordi de anses for mindre bevidste om deres rettigheder og risici.
- Alle medarbejdere, eksterne fotografer og it-leverandører er databehandlere, som kun må gøre det, skolen har instrueret dem i.
Hvornår kræver det samtykke?
GDPR opstiller seks mulige lovlige behandlingsgrundlag. Til billeder af børn i en skolekontekst er de to mest relevante:
| Lovgrundlag | Typiske eksempler | Kræver samtykke? |
|---|---|---|
| Offentlig myndighedsopgave (GDPR art. 6, stk. 1, litra e) | Pædagogisk dokumentation, skoledagbog, evalueringer delt internt på Aula. | Nej - skolen kan ofte behandle og dele internt uden samtykke, hvis det er nødvendigt for undervisningen. |
| Samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a) | Billeder og videoer på skolens hjemmeside, Facebook, Instagram, pressemeddelelser eller markedsføringsbrochurer. | Ja - barnet (via forældrene) skal give et frivilligt, informeret og specifikt samtykke. |
Intern vs. Offentlig deling – hvorfor gør det en forskel?
- Intern deling (Aula, intranet, besked-systemer):
- Foregår bag login og begrænser adgangen til elever, forældre og personale.
- Risikoen for misbrug er mindre, så skolen kan ofte basere behandlingen på sin
uden at spørge om lov først. - Forældre kan dog stadig gøre indsigelse, hvis delingen opleves unødvendig eller krænkende.
- Offentlig deling (hjemmeside, sociale medier, tryksager):
- Alle (eller store dele af internettet) får adgang, og billeder kan kopieres, deles og gemmes for altid.
- GDPR vurderer risikoen for barnets rettigheder som højere – derfor er gyldigt samtykke hovedreglen.
- Samtykket skal kunne dokumenteres, og skolen skal respektere, hvis det senere trækkes tilbage.
Husk!
Et nej til samtykke må ikke få negative konsekvenser for barnet. Skolen skal have procedurer på plads for at skelne mellem elever med og uden samtykke, så alle kan deltage i undervisning og aktiviteter på lige vilkår.
Hvornår må skolen dele billeder uden eller med samtykke? Konkrete scenarier
Billeder kan dukke op i mange forskellige sammenhænge i løbet af et skoleår, og reglerne skifter alt efter formål, kanal og modtagere. Nedenfor finder du de mest almindelige scenarier - og hvornår skolen typisk kan eller skal bede om samtykke.
| Scenarie | Typisk behandlingsgrundlag | Behov for forældresamtykke? | Hvad skal du være opmærksom på? |
|---|---|---|---|
| Pædagogisk dokumentation (fx billede af elev, der løser en opgave til brug i elevplanen eller intern evaluering) | Offentlig myndighedsudøvelse (GDPR art. 6 (1)(e)) | Nej | Billedet må kun vises for relevante medarbejdere/forældre via Aula eller andet lukket system. |
| Intern kommunikation (klassens opslag i Aula/intranet, nyhedsbreve kun til forældre) | Legitim interesse (GDPR art. 6 (1)(f)) - eller myndighedsudøvelse | Som hovedregel nej (men skolen skal lave interesseafvejning og tilbyde fravalg ved indsigelse) | Kun personer med legitimt behov må få adgang. Navne kan ofte undlades. |
| Offentlig hjemmeside eller sociale medier (skolens Facebook/Instagram, kommunens webside) | Samtykke (GDPR art. 6 (1)(a)) | Ja | Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret. Husk oplysning om, at data kan lande uden for EU via fx Facebook. |
| Markedsføring & presse (brochurer, reklamekampagne, lokalavis) | Samtykke - eller i sjældne tilfælde samfundsmæssig interesse | Ja | Samtykket skal dække hvert formål (pjece, avis m.m.). Pressebilleder kan være omfattet af mediernes egen lovgivning, men skolen skal stadig sikre sig et grundlag. |
| Skolefotograf / klassebilleder | Kontrakt & samtykke (fotografen er databehandler) | Samtykke fra forældre til køb/deling (billeder kan tages uden samtykke men må ikke deles offentligt) | Spørg hvordan billeder opbevares, hvor længe de ligger på fotografens server, og om der anvendes tredjelande. |
| Arrangementer & ekskursioner (skolefest, sportsdag, lejrtur) | Legitim interesse eller samtykke - afhængig af, hvor billedet ender | Intern deling: ofte nej Offentlig deling: ja | Skolen bør informere på forhånd, give mulighed for fravalg og instruere personalet i håndtering af elever uden samtykke (fx placering bagerst, sløring). |
Portræt vs. Situationsbillede - Et nyttigt, men begrænset pejlemærke
Datatilsynet skelner ofte mellem:
- Portrætfoto - barnet er motivet, ser mod kameraet og kan let identificeres.
- Situationsbillede - fokus er på aktiviteten (fx fodboldkamp, gruppearbejde), og barnet indgår som en naturlig del af scenen.
Skillet kan hjælpe med at vurdere risiko og behov for samtykke, men det er ikke i sig selv et juridisk grundlag.
Derfor skal skolen altid spørge: Hvor offentliggøres billedet, og hvad er formålet? - ikke kun, om det er et portræt.
Eksempler i praksis
- En lærer tager et billede af en elev, der laver et forsøg, og vedhæfter det elevens portfolio i Aula. OK uden samtykke, fordi det er pædagogisk dokumentation.
- Samme billede deles på skolens Instagram. Kræver samtykke, da det nu er offentliggjort.
- Skolelederen vil bruge et klassefoto i kommunens PR-materiale for at tiltrække elever. Kræver specifikt samtykke fra alle forældre.
- Under sportsdagen livestreamer en lærer kampen til skolens lukket Teams-kanal for hjemmearbejdsramte elever. Måske uden samtykke, men vurder risikoen (ansigter, navne, tidsbegrænsning) og giv forældre mulighed for indsigelse.
Er du i tvivl, så spørg skolen om deres konkrete vurdering og hvilket lovgrundlag de støtter sig til. Det må de kunne forklare - og dokumentere - skriftligt.
Hvad bør et samtykke indeholde? Detaljer, du skal se efter
Et samtykke til brug af skolefotos er ikke blot en ”OK-knap”. Det er et juridisk dokument, der skal opfylde GDPR’s krav om at være specifikt, informeret, frivilligt og dokumenterbart. Før du sætter kryds, bør du kunne finde - og forstå - oplysningerne herunder.
1. De fire grundkrav
- Specifikt: Samtykket må ikke være bredere end nødvendigt. Det skal fremgå præcist, hvilke typer billeder der må bruges, og til hvilket formål.
- Informeret: Du skal have alle relevante oplysninger, før du beslutter dig - på et sprog, der er til at forstå.
- Frivilligt: Ingen må presse dig til at sige ja. Dit barn må eksempelvis ikke udelukkes fra undervisning eller ture, fordi du siger nej.
- Dokumenterbart: Skolen skal kunne bevise, at de har indhentet dit samtykke, og til hvad.
2. Tjekliste til indholdet
| Det skal stå i samtykket | Hvorfor er det vigtigt? |
|---|---|
| Formål F.eks. ”Dokumentation af undervisning” eller ”Markedsføring af skolen på Facebook”. | Du kan ikke overskue risikoen, hvis du ikke ved, hvad billederne skal bruges til. |
| Kanaler Aula, skolens hjemmeside, trykte foldere, Instagram m.fl. | Risikoen øges, jo bredere og mere offentlige kanalerne er. |
| Modtagere/adgang Kun klassen, hele skolen, offentligheden, pressen? | Det afgør, hvem der potentielt kan gemme eller videredele billederne. |
| Opbevaringsperiode F.eks. ”slettefrist efter 3 år” eller ”indtil eleven går ud af skolen”. | Uden en frist kan billeder leve evigt. |
| Kontaktinfo Skolen og dens databeskyttelsesrådgiver (DPO). | Så ved du, hvor du henvender dig med spørgsmål eller indsigelser. |
| Delvist samtykke Mulighed for at sige ja til interne kanaler, men nej til sociale medier. | Giver dig fleksibilitet og gør samtykket mere frivilligt. |
| Tilbagetrækning Klar vejledning i, hvordan du tilbagekalder samtykket - uden negative konsekvenser for barnet. | Retten til at ombestemme dig er central i GDPR. |
| Overførsel uden for EU/EØS Hvis billeder deles på fx Facebook eller TikTok. | Personoplysninger kan ende i lande med svagere databeskyttelse. Det skal du vide. |
3. Rød og grøn lampe
- Grøn lampe: Samtykket er opdelt i tydelige ja/nej-felter, beskriver hvert formål separat, og nævner konkrete kanaler med tidsfrister.
- Rød lampe: Ét bredt afkrydsningsfelt dækker ”alle medier”, ingen tidsfrister er angivet, eller du får besked om, at billeder ”måske” deles på sociale medier.
Når alle ovenstående punkter er tydelige, kan du træffe et oplyst valg - og skolen får et samtykke, de faktisk må bygge på. Bed om afklaringer, hvis noget mangler; det er både din og barnets ret.
Tjekliste: Spørgsmål til skolen før du siger ja eller nej
Inden du sætter dit kryds i samtykkeskemaet, kan det være en god idé at tage en hurtig “audit-runde” med skolen. Brug listen her som udgangspunkt for samtalen eller send den direkte til læreren, IT-vejlederen eller skolens databeskyttelsesrådgiver (DPO).
- Formålet
- Hvad er det konkrete formål med at tage og dele billedet? (Fx pædagogisk dokumentation, hyggebillede til klassens forældre, markedsføring af skolen).
- Er formålet beskrevet i samtykket - og forstår jeg det?
- Nødvendighed & alternativer
- Kan formålet nås på andre måder end med et identificerbart billede? (Sløring, anonymisering, bagfra-billede, tegning, avatar osv.).
- Hvis nej, hvorfor er billeder med ansigt nødvendig?
- Kanaler & placering
- Hvor bliver billedet uploadet? (Aula, Google Workspace, skolens hjemmeside, Facebook, Instagram, trykt folder …)
- Er der forskel på intern og offentlig deling, som jeg kan sige ja/nej til separat?
- Adgang & modtagere
- Hvem kan se billedet i praksis? (Kun klassens forældre, hele skolen, hele verden?)
- Hvordan sikrer skolen, at uvedkommende ikke får adgang (rettigheder, indstillinger, login-krav)?
- Tidsrum & opbevaring
- Hvor længe bliver billedet liggende online/offline?
- Får jeg besked, når opbevaringsperioden udløber, eller skal jeg selv følge op?
- Fotograf & behandlere
- Hvem tager billederne? (Lærer, elev, ekstern skolefotograf?)
- Hvis der bruges en ekstern fotograf eller cloud-løsning: Har skolen en databehandleraftale, og hvor ligger data fysisk (EU/EØS eller 3. land)?
- Mulighed for selektivt samtykke
- Kan jeg sige ja til intern brug, men nej til offentlig brug?
- Kan jeg fravælge, at barnets navn nævnes sammen med billedet?
- Gælder samtykket alle fag og aktiviteter, eller kan jeg vælge enkelte fra?
- Elever uden samtykke
- Hvordan håndterer skolen elever, der ikke har givet samtykke, ved udflugter, teaterstykker, sportskampe osv.?
- Har lærerne en konkret instruks om at tjekke lister, sløre ansigter eller placere barnet uden for billedfeltet?
- Tilbagetrækning & kontrol
- Hvem kontakter jeg, hvis jeg fortryder? (Navn, e-mail, telefon på klasselærer/DPO).
- Hvor hurtigt vil billeder blive fjernet, hvis jeg trækker mit samtykke tilbage?
- Dokumentation
- Får jeg en kopi af mit samtykke og skolens politik, så jeg kan henvise til den senere?
- Opdateres jeg, hvis skolen ændrer formål eller begynder at bruge nye platforme?
Kan skolen svare klart og præcist på disse spørgsmål, har du et bedre grundlag for at sige ja, nej - eller noget midt imellem.
Hvis du vil ændre mening eller noget går galt
Selv om du én gang har sagt ja til, at skolen må bruge billeder af dit barn, kan du altid ændre mening eller reagere, hvis noget går skævt. Nedenfor finder du en konkret guide til, hvilke rettigheder du har, og hvordan du bruger dem.
1. Træk samtykket tilbage – trin for trin
- Skriv det ned. Send en kort og præcis besked på Aula eller e-mail til klasselæreren eller skolens kontor. Anfør:
- Hvilket samtykke du trækker tilbage (fx ”offentliggørelse på skolens Facebook-side”).
- Dato for dit oprindelige samtykke, hvis du kender den.
- At tilbagetrækningen gælder med det samme og uden negative konsekvenser for barnet.
- Bed om bekræftelse. Skolen skal kvittere og forklare, hvad der nu sker med allerede publicerede billeder.
- Gem dokumentationen. Et screenshot eller en PDF af korrespondancen kan være nyttigt, hvis der senere opstår tvivl.
2. Anmod om sletning eller begrænsning
Hvis billeder allerede er delt, kan du udnytte GDPR-rettighederne til indsigt, sletning og begrænsning af behandling:
- Indsigt: Spørg, hvor billederne er gemt, hvem der har adgang, og om de er delt med tredjepart (fx en ekstern fotograf eller sociale medier).
- Sletning: Kræv, at billederne fjernes fra skolens systemer og platforme, med mindre et andet lovkrav forhindrer det.
- Begrænsning: Hvis skolen har saglige grunde til fortsat opbevaring (fx dokumentation af undervisning), kan du bede om, at adgangen begrænses til et lukket arkiv.
3. Hvem kontakter du?
| Situation | Primær kontakt |
|---|---|
| Almindelige spørgsmål / tilbagetrækning | Klasselærer eller skolens kontor |
| Tekniske platforme (Aula, intranet) | It-ansvarlig eller pædagogisk leder |
| Formelle GDPR-henvendelser | Skolens databeskyttelsesrådgiver (DPO) |
| Manglende svar eller uenighed | Skoleleder → Kommunens forvaltning |
| Sidste udvej | Datatilsynet |
4. Hvornår klager du til datatilsynet?
Hvis skolen ikke reagerer inden 30 dage, eller hvis du mener, at billederne fortsat ligger offentligt uden gyldig grund, kan du indgive en klage til Datatilsynet. Vedlæg:
- Kopi af din korrespondance med skolen.
- Links eller screenshots af de pågældende billeder.
- En kort beskrivelse af sagen og dine ønsker.
5. Når billeder deles af andre forældre
Skolen har begrænset kontrol over forældres private opslag. Du kan:
- Henvende dig direkte og høfligt til den anden forælder og bede om fjernelse.
- Mind dem om skolens retningslinjer eller klassens aftaler om fotografering.
- Ved gentagne problemer: Tag kontakt til klasselæreren, som kan genopfriske reglerne i forældregruppen.
6. Forebyg fremtidige konflikter
- Spørg på forhånd, hvordan skolen håndterer elever uden samtykke til arrangementer og udflugter.
- Foreslå brug af symboler (fx farvet klistermærke på navneskilt) eller zoner uden fotografering.
- Bed om, at invitationer til forældrearrangementer altid inkluderer en klar foto-politik.
- Opdater dit samtykke én gang om året sammen med skolen, så alle parter er ajour.
Husk: Retten til at ombestemme sig er en grundpille i GDPR, og skolen må ikke stille dig ringere, fordi du siger nej eller skifter mening. Brug dine rettigheder med ro i maven – det handler om at beskytte dit barns privatliv.